Gå til hovedindhold

Hvad sker der på AarhusSkills?

På AarhusSkills præsenterer byens erhvervsskoler deres uddannelser. Gå på opdagelse, få en snak med elever og undervisere - og find ud af, om en erhvervsuddannelse ku' være noget for dig!

  • Læs op

Indhold

    AarhusSkills består af 3 dele: 

    SkillsStafetten

    Ét af hovedelementerne i AarhusSkills er SkillsStafetten for 8. klasses elever; et konkurrence-format, der repræsenterer uddannelser fra alle erhvervsskolerne. Det er organisationen SkillsDenmark, der står for konkurrencen, og de seks bedst placerede hold fra Aarhus-stafetten går videre til DM i Skills i foråret 2024. SkillsStafetten finder sted mellem kl. 9 og 14, og lærere kan tilmelde hold og klasser her. Vi planlægger konkurrenceprogrammet, så der er god tid til, at eleverne kan gå på opdagelse og se erhvervsuddannelsernes messestande. 

    Messe i dagtimerne

    Samtidig med SkillsStafetten er erhvervsskolernes udstillingsstande åbne. Her kan lærere tilmelde udskolingsklasser, så eleverne kan gå på opdagelse, få en snak med elever og undervisere - og finde ud af, om en erhvervsuddannelse ku' være noget for dem. Alle besøgende klasser er meget velkomne til at komme og overvære SkillsStafetten i Arenaen. 

    EUD-/EUX-messe

    Standene åbner igen til en EUD-/EUX-messe kl. 16-19, og denne del af arrangementet er åbent for alle med interesse i en erhvervsuddannelse. Da messen er også en del af vejledningen af 8. klasses-elever, og kan eleverne i dette tidsrum tage deres forældre med. I tre fyldte haller kan I møde elever og medarbejdere elever fra erhvervsskolerne - og høre om alle de spændende muligheder, der er på skolerne! 

    AarhusSkills er siden 2013 arrangeret i et samarbejde mellem Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Borgmesterens Afdeling, Erhvervsskolerne i Aarhus og SkillsDanmark. AarhusSkills’ primære målsætning er at eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv og inspirerende måde for de mange unge deltagere.

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023