Gå til hovedindhold

SOSU Østjylland

På SOSU Østjylland kan du tage uddannelser, hvor du arbejder med mennesker og gør en forskel for andre.

Du skaber en god hverdag og livskvalitet for børn, unge, ældre og voksne med særlige behov. Du får ansvar og bliver en vigtig person i andres liv. Kort sagt: Du gør dig klogere på livet.

  • Læs op

Indhold

    SOSU Østjylland er en erhvervsskole, der uddanner fremtidens velfærdsmedarbejdere inden for omsorg, sundhed og pædagogik.

    Skolen har fire uddannelser:

    • SOSU-hjælperuddannelsen
    • SOSU-assistentuddannelsen
    • Den pædagogiske assistent-uddannelse
    • Uddannelsen til tandklinikassistent.

    To af skolens uddannelser kan tages som en EUX-uddannelse, hvor du bliver SOSU-assistent eller pædagogisk assistent og samtidig får en erhvervsfaglig studentereksamen.

    Skolens uddannelser veksler mellem skole og oplæring. Som elev på den pædagogiske assistentuddannelse er du i oplæring i vuggestuer, børnehaver og SFO’er, og i undervisningen får du teoretisk undervisning i bevægelse og idræt, pædagogik, psykologi, kommunikation og natur- og udeliv.

    Som SOSU-elev er du i oplæring på blandt andet plejecentre, i psykiatrien og på sygehuse. På SOSU-uddannelserne beskæftiger du dig med grundlæggende sygepleje, pleje- og omsorgsopgaver samt fysisk og psykisk sygdom, genoptræning og medicinhåndtering. Du kan også tage Social- og Sundhedsassistent uddannelsen som DigiTECH elev, hvor du arbejder med at implementere velfærdsteknologi og digitale løsninger i sundhedsvæsenet.

    Som elev på uddannelsen til tandklinikassistent lærer du at assistere ved alle former for tandbehandling. Du får viden om kostens indflydelse på tandsygdomme, klinisk hygiejne samt sundhedspsykologi og sundhedspædagogik.

    På alle vores uddannelser får du elevløn.

    På standen kan du møde skolens elever og vejledere. Derudover vil der blandt andet være mulighed for at:

    • Afprøve pædagogiske aktiviteter som kan fylde i hverdagen i vuggestuer og børnehaver.
    • Øve injektionsteknik på vores dukke eller i en appelsin.
    • Prøve forskellige former for velfærdsteknologi eksempelvis VR- briller, spiserobotten, raizer løftestol og elektronisk drikkeglas.
    • Øve det at lifte et andet menneske fra seng til stol.
    • Øve børsteteknikker i en tandlægestol.

    Besøg SOSU Østjyllands hjemmeside

    Sidst opdateret: 14. februar 2024